Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/elisabethlaukieffer.dk/public_html/hvorvier/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210
Invitation 10 års Jubilæum -Butik for Borddækning - Elisabeth Lau Kieffer

Fredag den 7. september kl. 16

Butik for Borddækning

Butik for Borddækning har den glæde at invitere dig med ledsager til en festlig aften hvor vi vil fejre butikkens 10 År’s Jubilæum

Fredag den 7. september kl. 16 –
Udstillings sidste dag er lørdag d. 29. september 2018.

Butik for Borddækning har inviteret de tidligere medlemmer af butikken:
Bente Hansen, Charlotte Buchardi, Charlotte Serup, Elisabeth Lau Kiefer, Lis Biggas, Lise Damsager og Mette Marie Ørsted, til at deltage i denne udstilling.

På udstillingen vises bordopdækninger med produkter fra alle butikkens medlemmer igennem 10 år, hvor i alt 14 designere og kunsthåndværkere har været tilknyttet butikken i kortere eller længere tid.

For 20 år siden åbnede Kirstine Kejser Jenbo Butik for Borddækning med værkstedsproduktion og butik på samme sted. I år er det 10 års Jubilæumsår for Butik for Borddækning, som den ser ud i dag, som butiksfællesskab og galleri.

Butik for Borddækning har i løbet af de sidste 10 år vist 53 oplevelsesrige og skelsættende udstillinger, med gæsteudstillere fra både ind- og udlandet, samt nytænkende udstillinger med vores egne medlemmer, foruden sjove og fantasifulde påske- og juleudstillinger hvert år.

Jubilæumsudstillingen bliver den sidste udstilling i Butik for Borddækning, da butikken ophører d. 1. oktober 2108. Mere information følger inden vi lukker.

Vi håber at I vil være med til at gøre denne aften festlig og glæder os til at se jer,

Med venlig hilsen
Butik for Borddækning,

Ane-Katrine von Bülow, Anne Fabricius Møller, Kathrine Kjeldsen Hansen, Kirstine Kejser Jenbo, Metha Stuart Wallace, Pia Baastrup og Tora Urup

DE BEDSTE HILSENER

Elisabeth Lau Kieffer
keramisk formgiver

Share →