Jeg skynder mig langsomt – Festina Lente…

Jeg kan måske kaldes materialefreak, for jeg fremstiller selv porcelæns- og stentøjsstøbemasse. Alle de glasurer, jeg bruger, er blandet og fundet efter talrige forsøg. Jeg har altid nye glasurprøver med ved hver brænding.

Form og materialeudtryk

Er betydningsfulde for mit arbejde. Materialeudtrykket er over tid udviklet ved erfaring, ligesom kærligheden til at formgive. Mit nuværende udtryk har udviklet sig i en sanselig, poetisk retning.

Den krævende disciplin

Jeg har i løbet af årene været meget optaget af at skabe smukke og anvendelige brugsting til hverdagen. Uddannelsen til formgiver indebærer, at man finder andre løsninger og muligheder i hverdagens objekter. Æggebægret, som forlanger, at man skal spise ægget liggende, og termoskålen, som er en forklædt lågkrukke, er eksempler på dette.

Brugsting er er en krævende disciplin. Man skal gennemtænke alt og hele tiden stille sig selv spørgsmål i processen for at skabe det optimale.

Aldeles ikke brugbart

De sidste par år har jeg – sammen med 10 andre keramikere – skabt gruppen “Verden på et Fad”. Der har jeg oplevet en anderledes fornøjelse med at TURDE skabe noget som aldeles ikke er brugbart.

Værkstedet

Mit værksted fra ca.1900, var en del af Raadvad Knivfabrik. Det er en lille bygning, som ligger for sig selv, tæt på Mølleåen. Det er her vandstæren boltrer sig, og det er her vejret afspejles af himmel og skyer.
Bygningen var i sin tid savskæreri, og der stod en stor båndsav, som savede de træstammer op, der blev trukket ind ved hjælp af en talje, som stadig ses i loftet. Når træet var skåret i mindre stykker, blev det forvandlet til skafter på kartoffelskrællere og rugbrødsskærere. Murstenene er slidte og arrede, og der ses stadig indskrifter og beregninger ridset ind i dem.

Det er nu et skønt arbejdssted for mig.